torsdag den 11. december 2014

I stedet for sveden hår og "skønsang"!

Lo and behold! - endnu en undskyldning for at bage! :D

Jeg kom da lige i tanke om, at i morgen jo er Luciadag, som var en af mine yndlings juletraditioner i folkeskolen (lige på nær den dag i 7. klasse, hvor jeg selv skulle synge i godt én time iført hvid lærredskjole foran hele skolen). Men hvis du ikke rigtig har lejlighed til at nyde de smukke lys og røsten af 13-årige piger, der gør deres bedste for at holde takt og tone til trods for brandvarmt stearin på hænderne, så kan du jo bage og spise Luciabrød. I Sverige kaldes de også "Lussebrød" og spises traditionelt på Luciadag.

Jeg bagte en del af de her lækre og ret så søde brød sidste år og kunne da heller ikke lade være med at lave en lille portion i år. Hvad skal jeg sige? Min lille ovn starter nærmest af sig selv hver dag i december. ;)

Da min Luciadag i år skal bruges på at fulde mig fejre den årlige julefrokost på Moesgård, tog jeg glæderne på forskud og lavede en lille portion i går, der nok skulle række til om lørdagen, hvor min krop sikkert har hårdt brug for simple kulhydrater.

Ca. 16 tsk.
  • 50 g. smør
  • 2,5 dl. mælk
  • 25 g. gær (½ pk.)
  • 125 g. yoghurt eller skyr (creme fraiche ville også være lækkert!)
  • ½ tsk safran (hvis du ikke er millionær og altid har hobevis af verdens dyreste krydderi på dig, kan 1 tsk. kardemomme sagtens bruges!)
  • 55 g. sukker 
  • ½ tsk. salt
  • 450-475 g. hvedemel

Smelt smør og tilsæt mælk og lun godt igennem. Lad det køle af. Imens røres gæren ud med salt og sukker (det skal nok smelte af sig selv). Hæld mælken over og bland det surmælksprodukt, du nu har ved hånden, i. Tilsæt mel og safran/kardemomme. Start med 450 g. og rør til dejen slipper skålen. Den må gerne være godt fugtig, så undgå at tilsætte mere end 475 g. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 45 min.
           Slå så dejen ned og del i 16 stykker (bollerne er ret små). Tril hvert stykke til en ca. 1 cm. tyk pølse og form dem til en snoet "S"-form. Detter er den traditionelle form, men du kan også lave andre varianter, som jeg gjorde her. Pynt med rosiner i hver ende (eller hvad du nu har og har lyst til) og lad dem efterhæve i 20-30 min. Pensl med æg og bag ved 220 grader varmluft i 5-7 min. eller til de er gyldne. De kan let få for meget, så hold øje! :)

Et voilà! Et lækkert lille brød til kaffen!


Good luck! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar