Jeg vil starte i det enkle med at poste en opskrift, der tager mig tilbage til min vidunderlige ferie på skønne Kreta. Jeg faldt absolut pladask for det græske og kretensiske køkken, og jeg vil helt sikkert dele en god portion mine yndlingsretter vi prøvede på en af de mange charmerende restauranter (se: ikke de forfærdelige turistfælder) i den smukke havneby Chania.
Min søster og jeg startede hver dag med en lækker morgenmadsbuffet på hotellet, der selvfølgelig indeholdt et af de mest fundamentale fødeemner det græske køkken er kendt for: Græsk yoghurt. Og det var da lige til at blive helt forfalden til! Men siden græsk yoghurt er lidt for pebret for den almene studerende herhjemme, tænkte jeg at ville prøve at lave min egen - og det med yderst tilfredsstillende resultater! Jeg søgte højt og lavt på samtlige af mine youtube subscriptions og diverse food blogs, men den opskrift der har fungeret bedst for mig, var Camilla Plums opskrift, der giver en superlækker, fyldig og cremet yoghurt til studievenlige priser! Siden jeg kun er mig selv, laver jeg kun halv opskrift hver gang. Du skal bruge:
- 2 liter frisk økologisk sødmælk (jeg har også forsøgt mig med letmælk og det fungerede også fint!)
- 1 dl. frisk yoghurt med aktive kulturer (eller den slat du gemte fra sidste gang du lavede yoghurt)
- Evt. fløde 1 dl. fløde (kan nemt udelades)
- En lunt sted
- Tålmodighed
| Efter 6 timer. (Klik for fuld størrelse) |
Rør yoghurten i (det er vigtigt, at den er stuetemperatur) og hæld mælken i en bøtte, pak den ind i et håndklæde sæt den et sted med en konstant temperatur. Jeg satte min i min lille ovn (a.k.a. den forvoksede brødrister) da der ikke kunne komme træk ind.
Stil i køleskab eller dræn yderligere (2. billede - her vha. kaffefilter og si over en skål). Her rørte jeg det op med lidt vaniljesukker og forkælede mig selv med en parfait af yoghurt, nødder og jordbær toppet med den vidunderlige lokale honning jeg købte på det berømte indendørs marked i Chania.
| Rørt med hjemmelavet(!) vaniljesukker. |
| Hvem siger, at man ikke kan få dessert til morgenmad? ;) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar